Om LAB

Det er intuitivt og sjovt at designe LAB i vores 3D design tool. På bagstykket kan du få graveret op til 4 linjer.

LAB er bragt til verden i et samspil mellem den kreative talentmasse hos 28 UCN designere og vores mangeårige erfaring i ur produktion. 

For os er summen af gennemarbejdede detaljer og valg af de rigtige materialer proportionel med kvalitet. Hårdheden af kassens kirurgiske stål, safirglassets modstandsdygtighed og præcisionen i det japanske quartz urværk er med til at gøre LAB til et ur, der både føles godt og har potentialet til at blive din livslange ledsager.

Vi har gjort forarbejdet. Men du skal beslutte, hvorvidt urkassen skal være i rustfri stål, gun PVD eller rosaguld PVD, samt farven på urskive og visere. 

Med 38 mm i diameter passer LAB til både mænd og kvinder. 

Til LAB hører 10 forskellige remme, du frit kan vælge imellem. Quick-change systemet gør det muligt at skifte rem på få sekunder, uden brug af værktøj. På et øjeblik kan LAB tilpasses en ny anledning og stemning.

Alle remme har tone-i-tone syning på siden som en dekorativ detalje og er forsynet med blød ruskind på bagsiden for optimal bærekomfort. 

Quick-change systemet gør det muligt at skifte rem på få sekunder, uden brug af værktøj.

Farven på stålspændet matcher urkassens.
Ved køb af ekstra rem er det muligt at vælge farve på spændet.  

Remme

Som afslutning på designet kan du få graveret navn, værdifulde ord eller en kærlig hilsen på urets bagstykke. Der er op til 4 linjer at gøre brug af - Slip fantasien løs! Nederst på bagstykket graveres LAB’s unikke serienummer. Gravering er inkluderet i prisen.

Har du undret du dig over, hvad LAB står for?

LAB er en forkortelse for laboratory - muligheden for at eksperimentere. Vi ønsker at give dig mulighed for at designe et personligt og unikt ur af meget høj kvalitet, med potentialet til at blive din livslange ledsager og et arvestykke.

På engelsk er LAB et akronym for Liberty Art Bespoke Freedom to express your personal product design: Friheden til at udtrykke dit design.

Miang’s yderst professionelle og passionerede indsigt i den tikkende verden har afledt en undren over, hvorfor det ikke har været muligt at designe sit eget ur.

Med grundlæggelsen af LAB Copenhagen er det nu muligt.

LAB leveres med 2 års reklamationsret. Vi er endda så overbeviste om, at du bliver begejstret for dit LAB, at vi giver 100-dages returret med i købet - også selvom uret er et unikum.